Mads Fischer Rasmussen ny Country Manager hos IBX
 |
| Mads Fischer Rasmussen, Country Manager, IBX Danmark |
Mads Fischer Rasmussen tiltrådte d. 15. april som ny Country Manager hos IBX i Danmark. Mads kommer fra en stilling som salgschef hos IBX i Danmark, hvor han har været ansat de seneste 4 år. Mads overtager ledelsen af IBX’ danske afdeling efter Søren Ohm, der efter 7 år hos IBX, har valgt at søge nye udfordringer.
IBX har siden starten på det danske marked for 7 år siden etableret sig som den førende leverandør af effektive tjenester og løsninger inden for indkøb. IBX Danmark har siden starten i år 2001 opnået en vækst på mere end 30 pct. om året. I 2007 vil IBX Danmark endnu engang præstere et flot resultat, der ligger 25 pct. over 2006. Mads Fischer Rasmussen overtager dermed ledelsen af en virksomhed, der er inde i en markant vækstfase, og som ventes at udvikle sig endnu mere positivt de kommende år.
”Som tidligere salgschef hos IBX har jeg en god føling med markedets interesse og behov for effektive indkøbsløsninger. De seneste år er de danske virksomheder blevet langt mere fokuserede og bevidste om de værdiskabende effekter ved at effektivisere deres indkøbsprocesser. Det er derfor med store positive forventninger, at jeg nu skal stå i spidsen for den danske afdeling af IBX, siger Mads Fischer Rasmussen, Country Manager, IBX Danmark.
Søren Ohm har også store forventninger til at IBX Danmark vil udvikle sig positivt med Mads Fischer Rasmussen i spidsen.
”Som salgschef har Mads været en fantastisk dygtig medarbejder og en af de drivende kræfter bag IBX’ succes på det danske marked. Han er en person med et meget højt energiniveau, og som konstant udfordrer både sig selv og organisationen med henblik på at levere bedre resultater og løsninger for kunderne. Jeg er overbevist om, at IBX Danmark med Mads i spidsen kommer til at styrke sin position som den fortrukne leverandør af effektive indkøbsløsninger blandt de store danske virksomheder”, siger Søren Ohm, Senior Vice President, IBX Market Unit Nordic.
Søren Ohm har i alle årene stået i spidsen for IBX danske afdeling og har flere af de største danske virksomheder på kundelisten. Søren Ohm har ligeledes de sidste 4 år har ansvaret for udviklingen i Finland og Norge.
”Efter 7 år hos IBX føler jeg tiden er inde til at søge nye udfordringer. Tiden hos IBX har givet mig værdifuld erfaring i at lede en virksomhed i markant vækst. Jeg er derfor nu klar til at bruge denne værdifulde erfaring i mit næste skridt i min karriere”, siger Søren Ohm, Senior
Vice President, IBX Market Unit Nordic.