IBX satser på strategisk indkøbsrådgivning til kunder
 |
|
Søren Hirsbak,
Managers, IBX Denmark
|
IBX Danmark har ansat Søren Hirsbak til strategisk rådgivning af kunder samt til opdyrkning af markedet for eSourcing. Søren kommer fra en stilling hos medicinalvirksomheden Nycomed, hvor han var Procurement Manager. Vi har talt med Søren Hirsbak om vigtigheden af strategisk indkøb.
Søren Hirsbak, der er uddannet cand.merc. Supply Chain Management, er i efteråret 2007 blevet ansat i IBX’ danske Source-afdeling. Søren har stor erfaring indenfor strategisk indkøb og skal nu rådgive kunderne om strategisk indkøb samt optimering af indkøbsfunktionen. Siden sin ansættelse har Søren arbejdet fuldtid for en stor svensk klient indenfor Military & Security.
Hvorfor strategisk indkøb?
Alle virksomheder kan opnå positive resultater ved at benytte en strategisk tilgang til indkøb. Virksomhederne har i den grad fået øjnene op for fordelene ved gennemtænkte indkøbsstrategier. Efterspørgslen fra danske virksomheder på kompetencer indenfor strategisk indkøb er stor.
Hvad er næste skridt for Indkøb?
Det næste skridt for de virksomheder, der allerede nu arbejder med strategisk indkøb, er bl.a. en egentlig implementering af eSourcing. Det vil frigøre væsentlige ressourcer, så de med det samme antal medarbejdere kan fokusere på de områder, som kræver mere opmærksomhed.
Hvordan oplever du mulighederne på markedet for eSourcing?
På det danske marked mangler det endnu at slå helt igennem. Det er dog ikke et spørgsmål om det slår igennem - men hvornår. Meget taler for, at vi i den kommende tid vil se et marked, der modnes til de teknisk mere avancerede løsninger som f.eks. eSourcing.
Hvad skal virksomhederne være specielt opmærksomme på med eSorcing?
eSourcing er ikke en vidunderpille, som med et trylleslag kan give store besparelser. Det er et fremragende værktøj, som brugt rigtig kan give den ønskede effektivisering. Når IBX udvikler og leverer en eSourcing-løsning, er det vigtigt, at der som minimum følger et struktureret træningsprogram med. Der er jo ikke tale om et simpelt Excel-ark. Konsulenterne fra IBX har en stor og tværorganisatorisk erfaring og kan bistå implementeringsprocessen, så faldgruber undgås, børnesygdomme afhjælpes og rationaliseringsgevinsten kan hjemtages indenfor den afsatte tidsramme.