Håndtering af risici og sikring af leverancer
ha
Hans Ahlinder, CEO IBX Group AB

Der var en gang, hvor supply chain management udelukkende blev defineret som processen med at planlægge, implementere og kontrollere de forskellige dele i forsyningskæden. Men med øget handel med andre lande og indkøb i lavomkostningslande, må de globale forsyningskæde nu rette opmærksomheden mere mod leverandørrisici end nogen sinde før.

Nylige undersøgelser har vist, at virksomheder, der har oplevet brud på deres forsyningskæder, ikke kun har haft nedgang i driftsindtægterne, men også lidt skade mht. salg og vækst. Den potentielle risiko for skade består dog ikke kun i den skade, som er direkte synlig på bundlinjen – handel med andre lande og indkøb i lavomkostningslande øger også truslen mod den immaterielle ejendomsret.

Det betyder, at indkøbschefer bliver nødt til at tage fat i og håndtere den øgede risiko og de trusler, som disse risici udgør for forsyningskæden.

Imødegåelse af leverancerisici

På baggrund af vores erfaring ser vi fem hovedaspekter, som skal imødegås ved oprettelsen af en matrice for leverancerisici.

  • Leverandør – kvalitet 
  • Leverandør – ydeevne 
  • Leverandør – økonomisk levedygtighed 
  • Logistik 
  • Levering – risici

Med fokus på disse fem aspekter vil supply chain managers være i stand til at identificere, måle og håndtere risici i leverandørbasen. Det er også et effektivt værktøj til at måle den samlede ydeevne for leverandørbasen.

Men som enhver erfaren supply manager ved, er total eliminering af risici uladsiggørlig, så den rigtige strategi bør være at optimere pris, kvalitet og levering med en risikoeksponering, der overholder virksomhedens strategi. Det vil gøre dig i stand til at udvikle en strategi, der proaktivt minimerer potentielle, kraftige brud på forsyningskæden, uanset om det gælder de skiftende aspekter ved den globale økonomi, levering af råmaterialer eller immateriel ejendomsret.

Det er lige præcis i sådan et tilfælde, det er praktisk med en strømlinet Source-Procure-Pay løsning. En komplet løsning udgør selve fundamentet i en hurtig og præcis forbrugsanalyse, som sammenholdt med en intelligent forretningsløsning udgør en samlet løsning til risikostyring. Med oplysningerne fra disse løsninger kan indkøb strømline rapporteringen og øge synligheden af virksomhedens samlede indkøb og leverandørernes ydeevne og dermed muliggøre den forudseenhed, der er nødvendig for at kunne træffe rigtige og hurtige beslutninger.

Leverancesikkerhed

Hvis man i indkøbsprocessen effektivt håndterer de risici, der er ved leverancen, kan den optimeres i en grad, så det kan lade sig gøre at gribe de muligheder, der viser sig på et flygtigt marked. På et marked, der bliver mere og mere globalt, vil en effektiv og dygtig risikostyring efterhånden blive anset for at være en kernekompetence i indkøbsprocessen. Erkendelse af dette faktum er et af de hovedaspekter, som er med til at omforme selve indkøbsfunktionen og den rolle, indkøbsprocessen spiller i organisationen.

Organisationer med "best practice"-indkøb anvender risikohåndtering til at øge deres konkurrencefordele ved at:

  • Skabe gode forhold til leverandører, så de beskytter dig i krisesituationer 
  • Analysere, prioritere og vurdere risici for at minimere potentiel skade

Husk, at du får, hvad du betaler for – du kan lige så godt erkende, at det sommetider er bedre at betale lidt mere end at sætte en stabil leverance over styr. I en risikobevidst organisation, hvor æren før i tiden tilfaldt den indkøbschef, som ”købte” leverandøren i krisesituationer, tilfalder den nu rettelig den proaktive chef, som koncentrerer sig om at minimere risici, i stedet for at "slukke brande".

Hans Ahlinder, CEO IBX Group AB

IBX Denmark AS

IBX er Europas førende udbyder af services og løsninger til effektivt indkøb. IBX hjælper virksomheder og organisationer med at generere store besparelser ved at forbedre forhandlings-, afkalds- og fakturafunktionerne. IBX tjenester - og løsningsudbud omfatter IBX Strategy, IBX Source, IBX Procure, IBX Pay samt IBX Supplier Network. IBX har kontorer i Stockholm (hovedkvarter), København, Frankfurt, Helsinki, Paris, Oslo og Oxford.

www.ibx.dk


 

Privacy policy | Sitemap | © 2000-2007 IBX Group AB, All Rights Reserved